Pebernødder - Lambeks specielle
250 g mel
125 g smør
125 g sukker
½ tsk natron
1 tsk Hjortetaksalt
1 tsk kardemomme
1 tsk anis (kan udelades)
1 tsk hvid peber
1 tsk kanel
1/2 tsk stødt nelliker
3/4 dl hvidtøl
0: alle tørstofferne blandes godt
1: smør og alle tørstofferne blandes godt sammen
2: dejen samles med hvidtøllet
3: dejen rulles ud i "pølser" ca 1cm i diameter og hviler lidt i køleskabet(helst til dagen efter men 30 min går vel også)
4: dejpølserne skæres i "knapper"
5: pebernødderne bages ved 200* i ca 8 min eller til det er gyldne
Pebernødder - Lambeks traditionelle
4 æg
500 g tesukker (perlesukker)
500 g mel
2 tsk kanel
2 tsk hjortetakssalt
2 tsk kardemomme
1 tsk stødt nelliker
1 tsk hvid peber
Æg og sukker piskes til det skummer og er hvidt.
Alle andre ingredienser blandes i.
Dejen er blød, den kommes derfor i fryseren nogle timer, før den trilles til lange stænger, der skæres ud i små stykker.
Bages 8-10 minutter ved 180 grader
Pebernødder - spændende
Ingredienser til ca. 250 stk.:
250 g blødt smør
250 g sukker
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk hvid peber
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 dl piskefløde
500 g mel
Det bløde smør og sukkeret piskes godt sammen med en el-pisker. Derefter pisker du fløden i blandingen på lav hastighed. I en anden skål blander du mel med krydderier, bagepulver og natron, hvorefter du blander det i smør blandingen. Ælt til dejen er glat, smidig og nem at arbejde med.
Varm ovnen op til 200 grader.
Tril dejen ud i pølser på tykkelse med en lillefinger og skær dem i ca 1 cm stykker. Tril eller tryk dem ud på en bageplade. Pebernødderne flyder meget lidt ud, så du kan sagtens sætte dem ret tæt.
Bages i 7-10 minutter – hold øje med dem, de skal kun lige være lyse gyldne.