Sikkerhed i lokalet
12 vigtige regler i laboratoriet
-
Læs forsøgsbeskrivelsen grundigt, inden du går i gang med forsøget.
-
Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om noget ved et forsøg, ved uheld eller hvis der er noget, du ikke kan finde.
-
Du må aldrig løbe i laboratoriet. Se dig grundigt for, når du går rundt, så du ikke forstyrrer andres forsøg.
-
Når du arbejder med et forsøg sammen med en kammerat, skal mindst én af jer blive ved forsøget, mens det foregår. Hold øje med, hvad der sker i forsøget.
-
Brug sikkerhedsbriller, hvis det er anført i forsøgsvejledningen, eller hvis der er risiko for sprøjt og stænk.
-
Brug forklæde, hvis det er anført i forsøgsvejledningen, eller hvis der er risiko for sprøjt og stænk.
-
Hvis du spilder væske eller andet på bordet, skal du straks tørre det op med køkkenrulle, som derefter smides i affaldsspanden.
-
Smag aldrig på stoffer i lokalet. Vær forsigtig, når du lugter til noget. Nogle stoffer har en meget skarp lugt.
-
Hvis du spilder et kemikalie på din hud, skal du straks skylle med koldt vand. Hvis du får kemikalie i øjnene, skal du bruge øjenskylleflasken. Kontakt læreren!
-
Når du skal samle glasrør og gummipropper, skal dette ske under rindende vand. Hold glasrøret mellem fingrene, så det ikke går ind i hånden, hvis det ved et uheld knækker. Glasrør og gummipropper skilles ad på samme måde. Hvis noget sidder fast, skal du give det til din lærer.
-
Hvis du ved et uheld taber et glas, så det går i stykker, skal glasskårene fejes op og kommes i en speciel glas-affaldsbeholder - aldrig skraldespanden.
- Du må aldrig have åben ild og brandbare væsker (f.eks. sprit, benzin) på bordet på samme tid. Der vil være risiko for voldsom brand.
Tip_13_om_kemi_og_sikkerhed.pdf (277386)