Radioaktivitet - partikler med fart på

Fortæl om::

1. Hvordan man kan kende de radioaktive atomkerner i det periodiske system: symbol
2. Atomets opbygning og elementernes placering: Nucleoner, atomkerne, proton, neutron, elektron, kernekræfter 
3. Isotoper - beskriv hvad det er   (Prisma 8 side 89-90)
4. Vis isotopkortet og forklar, hvordan man kan følge en henfaldsserie. (eksempel på alfa, beta + og -, gamma)
5. Geigertæller til måling af stråling:   Stråling måles i becquerel: 1 kerneomdannelse pr. sekund svarer derfor til 1 Bq. Becquerel: Et radioaktivt henfald pr. sekund)                                                                                               (Sievert) er SI-enheden, der benyttes, når man angiver den dosis, kroppen modtager, når vi udsættes for stråling fra radioaktive stoffer eller røntgen. 
6. Baggrundsstråling: Hvor kommer det fra? Hvor meget? Hvor er det værst?
7. Tre slags stråling:         (Prisma s.65-69)                                                                                                                                                                                                    1. Alfa-->α

   2. Beta --> β    Beta minus og Beta plus

   3. Gamma --> γ

    

   Alfa = en helium kerne = to protoner og to neutroner, vægt 4 u, hastighed 19000km/s

   Den forholdsvis lave hastighed og alfapartiklens størrelse bevirker at den laver mange ioner på sin vej. (Den rammer mange andre atomer)

   

   Alfapartikler er store, de kan stoppes af få lag papir. Kan højst bevæge sig gennem 3-4 cm luft.

    

                    Beta: Hastighed 300000km/s = lysets hastighed, Den høje hastighed bevirker, at betapartikler kun danner få ioner.

                   Betapartikler kan stoppes af en fysikbog eller en tynd aluminiumsplade.

   Beta minus = en neutron ændrer sig til en proton ved at udsende en elektron (neutrino)

   Stoffets masse ændrer sig ikke, men antallet af protoner stiger med en og så der tale om et andet grundstof.

                    Beta plus = en proton ændrer sig til en neutron ved at udsende en elektron (positron)

   

                     Eksempel på en Beta minus henfald: en neutron -> proton + en elektron

    

   Eksempel på en Beta plus henfald: en protron -> neutron + en elektron

    

    

   Gamma = energirige fotoner, er i familie med røngten-stråler, men gammapartikler har mere energi end røntgen-fotoner og de er derfor farligere.

                    Gammapartikler kan kun stoppes af tykke blyplader.                                                                                                                                                    
8. Halveringstid:  Et radioaktivt stof henfalder, dvs. stoffet ændrer sig over tid, - det bliver til et andet stof ved at udsende radioaktive partikler (alfa eller beta) eller stråler (gamma). (Prisma side 70-71)
9. Skadelige virkninger:                                                                                                                                                               Celler påvirkes — ioner!                                             S.  72

   Når levende væv bliver ramt af ioniserende stråling dannes der ioner i cellerne. Der sker en mutation, generne i cellerne ændrer sig. Derved opstår f.eks. kræftceller.

   Øjets hornhinde kan beskadiges af alfa, beta og gamma

   Alfa kan ikke trænge gennem huden, men da de er store, er de meget farlige indeni kroppen.

   Betastråler er farlige inde i kroppen, men ikke så farlige som alfa Gamma kan passere tværs gennem kroppen, så de er farlige!!

   Radioaktiv forurening                                              S.   74

   • Tjernobyl ulykken

   • Atombomberne over Hiroshima og Nakazaki

   Følgesygdomme: Skjoldbruskkirtlen, kræft, misdannede fostre                                                                                                                                                                                                             
10. Anvendelse af stråling - gavnlige virkninger    S.   78-79                                                                                                • Bestråling af madvarer

    • Kræftbehandling

    • Sporstoffer — undersøge f.eks. knoglebrud

    • Påfyldning af beholdere

    • Materialetykkelse

                              Røgalarm
11. Fission og fusion
12. Kernekraft