Saftspænding i kartofler
Aktivitet: Saftspænding i kartofler
- Undersøg saltkoncentrationens betydning for saftspændingen i kartoffelceller.
Baggrund: Kartoffelcellers saftspænding vil afhænge af forholdet mellem koncentrationen af opløste stoffer inde i cellerne og udenfor cellerne.
I skal bruge
• Kartofler
• Pommes frites-jern eller propbor
• Kniv
• Lineal
• Vægt
• Køkkenrulle
• 4 papbægre eller bægerglas
• Saltopløsninger på 0%, 1%, 5% og 10%
• Print af resultatskema
Sådan gør I:
1) Fyld og mærk 4 bægre med henholdsvis 0%, 1%, 5% og 10% NaCl.
2) Lav fire helt ens kartoffelstænger med samme længde, fx 5 cm.
3) Tør kartoffelstængerne med køkkenrullen.
4) Vej kartoffelstængerne og noter resultaterne i resultatskemaet.
5) Læg kartoffelstængerne i hver sit bæger i mindst ½ time.
6) Tag kartoffelstængerne op af bægrene og tør dem med køkkenrulle.
7) Bemærk evt. forskelle i kartoffelstængernes fasthed.
8) Vej kartoffelstængerne og indfør resultaterne i skemaet.
9) Beregn ændringen i vægt, og skriv det ind i skemaet.
10) Beregn vægtændringen i %: (Vægtændring * 100 / vægt før).
11) Tegn en graf i et koordinatsystem hvor vægtændringerne i % aftegnes som funktion af saltkoncentrationen.
12) Forklar resultaterne. Resultatskema: Saltkoncentration 0% 1% 5% 10%
Saltkoncentration | 0% | 1% | 5% | 10% |
Vægt før i gram | ||||
Vægt efter i gram | ||||
Vægtændring i gram | ||||
Vægtændring i procent |